Reception +45 7316 4300 | Seafood Århus

Gastronomichef John Bech Amstrup

Dyvig Badehotel - Balsam til sjælen

John Bech Amstrup er forpagter og gastronomichef på Danmarks smukkeste Badehotel. Dyvig Badehotel åbnede 1 juli 2010.

John Bech Amstrup har stået for driften siden åbningen. Han blev hentet fra den smukke og meget idylliske Schackenborg Slotskro i Møgeltønder, hvor ejeren af Dyvig Badehotel, hr. direktør Hans Michael Jebsen, ejer den royale kro sammen med HKH Prins Joachim af Danmark.

John Bech Amstrup er uddannet kok på Hotel Hedegaarden i Vejle og har en fortid på flere fiskerestauranter, det luksuriøse Ruths Hotel i Skagen ved Michel Michaud og Schackenborg Slotskro i Møgeltønder.

John Bech Amstrup har i forbindelse med sin stilling på slotskroen været med til at lave flere kongelige arrangementer, herunder HKH Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllup, HH. Prins Henriks Dåb i Møgeltønder samt HKH Dronning Margrethes 70 års fødselsdag på Fredensborg slot.

Dyvigs køkken og dets restauranter og selskaber bliver drevet med udgangspunkt i danske og franske råvarer og med stor respekt for disse. Retterne serveres med den hensigt, at råvarerne skal kunne tale for sig selv, ikke mere end 4-5 forskellige smagsindtryk – den rene smag fortrækkes.

De danske råvarer – kød fra BF-oks ved Nyborg. fisk fra Hanstholm Fisk og Skaldyr. grønsager fra Gartnerhallen i Åbenrå samt de lokale råvarer, vi kan skaffe, herunder æg fra Mjels mark, svampe hentet i skoven mm.

De franske råvarer bliver leveret hver torsdag fra Rungis ved Paris. De levers igennem den trofaste Peter Paris i Århus og afspejler som de danske råvarer sæsonen. Det gælder f.eks. vores Perleblanc-østers, foie gras, asparges, juicer, smør mm.

John Bech Amstrup er optaget i Dommer komitéen ved "theNordicPrize" Prisen for Nordens bedste restaurant.

The Nordic Prize

John Bech Amstrup ønsker Dem et fantastisk ophold på Danmarks Smukkeste Badehotel